Vegansk jul: Den skønneste julegløgg

GLÆDELIG 1. SØNDAG I ADVENT!
I dagens anledning har jeg valgt, at dele denne helt fantastiske gløgg, som kan få dig i rigtig julestemning.
Gløgg-drikken startede som en mild vin man varmede op, og efter nogle år begyndte man at komme krydderier i, der kunne forstærke gløggens smag, og der begyndte at komme mere og mere alkohol i. Gløggens navn stammer fra det svenske “glögg”, og er en tradition som har eksisteret i mange år, og blev hurtigt den juletradition, som vi kender i dag.
Denne gløgg indeholder de lækreste ingredienser.
Opskriften kan laves som den er, ellers kan der tilsættes ekstra spiritus, som f.eks. en god rom.
Opskriften giver ca. 6 glas.

Ingredienser:

Ekstrakt:
6 dl vand
1,5-2 dl saft*
1-2 dl sukker
Saften fra 1/2 – 1 appelsin**
Evt. appelsinskal, øko, revet**
5 hele neliker
2 små kanelstængler
Evt. 1 tsk. vaniljeessens

* Jeg har både brugt blandet saft og jordbærsaft. Du kan bruge den saft du ønsker, og giver en dejlig sød smag.
** Alt efter hvilken saft du bruger, så tilsæt saften fra 1/2-1 appelsin. Jeg brugte 1 hel, stor appelsin, til jordbærsaften. Jeg brugte lidt revet appelsinkal, men det kan du bruge hvis du ønsker.

Øvrige ingredienser:
1 flaske rødvin
1 pose gløgg-nøddemix, med rosiner og mandler
Evt. ekstra rom

Fremgangsmåde:
I en gryde kommes alle ingredienser til ekstrakten og smag til med sukker, saft og appelsin.
Lad det koge op i et par minutter, og sluk for blusset.
Sigt gløggekstrakten igennem en finmasket sigte, og skyld gryden under rindende vand, så der ikke er rester fra f.eks. appelsinskal.
Hæld en flaske rødvin i den rene gryde, og kom halvdelen af den sigtede ekstrakt i.
(Alt efter hvilken vin du bruger, så smag til med resten af ekstrakten. Jeg plejer at bruge mellem 3/4 til hele ekstrakten, alt efter rødvinens smag og aroma)

Kom nøddemix i gryden, og lad det småkoge i yderligere et par minutter.

Serveres straks.

Velbekomme – og glædelig jul!

20 skønne drikke du bør afprøve i sommervarmen!

Det er sommer, solen skinner og det er (nogenlunde) varmt! ☀❤
Det er vigtigt, at få godt med væske i sommervarmen, og derfor har jeg samlet 20 af mine yndlingsdrikke.
Ved at klikke på billedet kommer opskriften frem.

Hvilken af disse sommerdrikke skal du bare prøve? 🍸🍺

Rigtig god fornøjelse – og god sommer.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Rabarber-mojitos

Mojito kan de fleste lide, men denne rabarber-mojito er helt fantastisk, og bør prøves.

Mojito er en cocktail, baseret på mynte, lime og rom. Mojitos stammer fra Cuba. Den findes i et hav af varianter, og denne gang har jeg lavet den med rabarbersaft, som gør den sød og forfriskende.

Mojito var Ernest Hemingways favoritdrink, hvilket jeg iøvrigt godt forstår da det også er en af mine yndlingsdrinks. Især denne med hyldeblomst! Den er altid frisk og lækker, og smager helt vidunderlig.

Rabarbersaft-opskriften er svarende til ca. 4-6 drinks. Kan også bruges som almindelig rabarbersaft, eller som virgin-mojito. 🙂

Ingredienser:

Rabarbersaft:
Et bundt rabarber (ca. 6-7 stængler)
1 citron, saft
2 vaniljestænger
1,5 liter vand
2-3 dl sukker

Pr. glas mojitos:
1-1,5 dl rabarbersaft
2-4 cl vodka
7-10 mynteblade
1/2 lime
Danskvand eller sprite


Fremgangsmåde:

Rabarbersaft:
Rens og skær rabarberne i mindre stykker. Kom dem i en gryde sammen med citronsaft, kornene fra vaniljestænger (tilsæt også vaniljestængerne) og vand.
Lad det småsimre i ca. 30 minutter. Sigt det, og kom rabarbersaften tilbage i gryden. Tilsæt sukkeret, og lad det koge i yderligere 20-40 minutter. Væsken skal tykne en smule.
Lad rabarbersaften køle af.

Mojitos:
I et glas kommes mynteblade, limesaft og mases godt og grundigt med en muddler.
Kom rabarbersaft og vodka oveni og top med isterninger og danskvand.
Rør rundt, og serverer.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med.

Prøv også:

Hyldeblomst-mojitos

“Pink ladies” drink.

Denne lyserøde tøsedrinks har jeg opkaldt efter Grease’s pink ladies.

Grease-filmen foregår på Rydell High School i 1950’erne, hvor man følger en gruppe elevers sidste år. Danny Zuko tilhører en drengegruppe T-birds, der gerne vil have et godt ry, men Danny har i sommerferien mødt den søde Sandy Olsson fra Australien og er blevet forelsket i hende.

Hvad Danny ikke ved, er at Sandy er blevet udvekslingsstudent på netop Rydell, og hun prøver at finde sin plads i pigegruppen Pink Ladies, der ledes af den seje Betty Rizzo. Pink ladies er en tøsegruppe på frem: Rizzo, Jan, Marty, French og Sandy.

Jeg så Grease-filmen forleden, og fik lyst til at opkalde drinken efter de lyserøde tøser.

Opskriften giver én stor drink.

Ingredienser:
1/2 lime
15 friske hindbær
10 blåbær
1 spsk. sukker
3-4 mynteblade
2-4 cl rom, lys
4-6 Isterninger
Danskvand

Fremgangsmåde:
I et glas presses limesaften henover sukkeret. Mas bærrene en smule og kom isterninger, rom og mynteblade oveni.
Rør rundt og top med danskvand.
Serveres straks!

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Hyldeblomst-mojito

Mojito er godt, men hyldeblomst-mojito er endnu bedre!

Mojito er en cocktail, baseret på mynte, lime og rom. Mojitos stammer fra Cuba. Den findes i et hav af varianter, og denne gang har jeg lavet den med hyldeblomstsaft, som gør den sød og forfriskende.

Mojito var Ernest Hemingways favoritdrink, hvilket jeg iøvrigt godt forstår da det også er en af mine yndlingsdrinks. Især denne med hyldeblomst! Den er altid frisk og lækker, og smager helt vidunderlig.

Opskriften er svarende til én stor drink.

Ingredienser:
1 dl hyldeblomstsaft, koncentrat. *
2-3 spsk. rørsukker
2 dl danskvand eller sprite
2-4 cl rom
10 mynteblande
1/2 lime
Isterninger
Morter / Muddler**

* Jeg brugte denne opskrift på hyldeblomstsaft . Skal det gå lidt stærkt kan du altid bruge købe-varianten.

** Ligesom den på billedet. Hvis du ikke har en morter eller en muddler, kan du sagtens hakke myntebladene meget fint med en god kokkekniv.

Fremgangsmåde:
I en skål eller morter, mases myntebladene med en muddler sammen med lidt limesaft.

Tilsæt nu den maste myntemasse i et glas. Tilsæt isterninger, rom, danskvand, rørsukker og evt. mere limesaft. Smag til.

Serveres med iskold.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med.