Vegansk jul: Glutenfrie æbleskiver

Æbleskiver er en dansk juledelikatesse, som for alvor blev populær omkring 1866, hvor de blev omtalt i juleeventyret “Peters Jul”.
Æbleskiven er en hyppig julespise, men desværre fås glutenfrie og veganske æbleskiver ikke i en købeversion, og derfor har jeg valgt at dele denne opskrift med jer.
Førhen indeholdte æbleskiverne et lille stykke æble, æblegrød eller rabarberkompot inde i midten og deraf har de også deres navn. Det kan du selvfølgelig også vælge at gøre, hvis du ønsker det i denne opskrift.
Da æbleskiverne er en dansk tradition, er der ikke ret mange lande som kender til vores opfindelsen. Dog er æbleskiven også kendt i Norge og Tyskalnd, dog under navnene “munker” og “pförtchen”.

Opskriften giver ca. 10-12 stykker, alt efter størrelsen på dit æbleskivejern.

Ingredienser:
1 tsk. kanel
1 tsk. salt
1 spsk. kardemomme
1 spsk. bagepulver
40 g sukker
1 spsk. sirup
20 g glutenfri havremel
60 g maizena eller kartoffelmel
1 tsk. xanthan gum
150 ml vand eller plantemælk
2 spsk. citronsaft
Evt. revet citronskal
100 g boghvedemel
Kokosolie eller plantesmør til stegning

Fremgangsmåde:
I en røreskål kommes krydderier, bagepulver, sukker, sirup, havremel, maizena, xanthan gum og vand/plantemælk. Rør det godt rundt og tilsæt citronsaft og evt. revet citronskal.
Imens der piskes rundt i dejen tilsættes boghvedemelet lidt efter lidt.
Lad dejen hvile i 5-10 minutter.

Nu kommer æbleskivebagningen, og det kan godt kræve lidt tålmodighed. Men det bliver et rigtig godt resultat, hvis du er tålmodig.
Kom lidt kokosolie eller plantesmør i hullerne og varm en æbleskivepande godt op.
Når panden er varm tilsættes ca. 2/3 dej i hvert hul.

Når æbleskiverne begynder at få skorper – Du kan se på dejens struktur når den er ved at være sprød. Den begynder langsomt at blive fast fra ydersiden af æbleskiven og ind mod midten. Det er vigtigt at midten ikke er bagt – vendes de forsigtigt en kvart omgang med et grillspyd eller en gaffel. Æbleskiverne skal selv give slip fra panden, når de er klar til at blive vendt.

Efter de er blevet vendt en kvart omgang, skal æbleskiverne skal altså stå oprejst, og der skal gerne løbe lidt dej fra æbleskiven og ned i æbleskivehullet, når den kommer på højkant. Kom nu lidt ekstra dej i æbleskivehullet (Og evt. et stykke æble, eller andet fyld, hvis det ønskes) og lad der igen komme en sprød skorpe, før du igen vender dem en kvart omgang.
Nu har du formet en hel æbleskive, og de skal nu bages i ganske få minutter.

Tag æbleskiverne op ad panden, og kom dem på et serveringsfad. (Gerne med et viskestykke over, for at holde på varmen.)
Bag alle æbleskiverne færdig.

Serveres lune og gerne med flormelis, marmelade, sirup eller andet lækkert til.

Velbekomme – og glædelig jul.

Vegansk jul: Luciabrød / lussekatte

Luciabrød eller lussekatte som de oprindeligt hedder på svensk, er en slags bolle, som knytter sig til fejringen af Luciadagen (d. 13. december).

Lucia betyder lys, også derfor vi fejrer lysfesttraditionen, men Lucia er også navnet på en martyr, som blev dræbt tilbage i 304, fordi hun gav mad til de “onde” og straffede kristne. Hun bar lys på hovedet, for at kunne finde frem i de mørke tunneller hvor de straffede kristne havde opholdsted.

Lussekatte-traditionen er oprindeligt fra Tyskland, hvor man i 1600-tallet gav de søde børn boller. De “onde” børn fik katte, som blev kaldt “Lucifer”, fordi det blev anset som noget ondt, og de derpå kunne ændre adfærd. Lussekatte har en gullig farve, som kommer fra safranen. Grunden til at man valgte at bruge safran i bollerne, var at man var overbevist om at det skulle holde lyssky djævle væk.

Bollerne er kendt for deres form, som kan komme i mange udgaver. De fleste danner et s, og i hver ende er der en rosin. Opskriften giver ca. 12-14 lussekatte.

Ingredienser:
50 g gær*
2,5 dl mandelmælk eller anden plantemælk
2,5 dl vand**
1,5 dl sukker
2 tsk. salt
Ca. 1-2 g safran***
150 g kokosolie eller plantemargarine
300 g havremel, glutenfri****
300 g boghvedemel****
300 g majsmel****
1 spsk. xanthangum

*Du kan også bruge 1 spsk. tørgær.
** Kan erstattes med yoghurt.
*** Hvis du ikke har safran kan du godt undlade det, men det giver en karakteristisk smag, og den gullige farve. Hvis du undlader det kan du i stedet vælge at komme lidt julekrydderi i, som f.eks. kanel, kardemomme eller neliker, for at gøre dem mere julet end almindelige boller. Dem jeg har taget billed af, har kun fået 1/2 g. safran, da jeg var løbet tør.
**** Jeg har valgt disse tre meltyper, da det er en god idé at blande meltyper, når det gælder glutenfri bagning. Har du andet mel, kan du selvfølgelig prøve med dette.

Øvrigt:
Ca. 24-26 rosiner, to til hvert brød
½ dl sojamælk eller sojafløde
Evt. perlesukker

Fremgangsmåde:
I en røreskål – helst på en røremaskine – smuldres gæren.
Smelt kokosolien sammen med vand og plantemælk, og hæld det over gæren når det er fingervarmt (ca. 37 grader). Tilsæt sukker og xanthangum, og rør rundt.
Hernæst safran, salt og gradvist melet. Det er vigtigt at maskinen rører rundt konstant, ved ca. middel hastighed.
Tænd ovnen på 220 grader, varmluft.
Lad dejen hæve i ca. 40 minutter oven på ovnen, med et rent klæde over.
Del dejen i 12-14 kugler, og tril hver kugle til en pølse på ca. 30 cm. (Svarende til ca. længden på et A4-ark).
Form lussekattene som et sammenklemt s.
Lad dem efterhæve i ca. 10 minutter.
Pensl med soyamælk eller -fløde og kom en rosin i hvert hul, øverst og nederst på s’et og drys evt. med lidt perlesukker.
Lussekattene ages i ca. 11 minutter.

Nydes gerne med hjemmelavet vegansk leverpostej eller plantesmør.

Velbekomme – og glædelig jul.

Glutenfrie og veganske kammerjunkere.

Jeg har tidligere delt en opskrift på kammerjunkere, men har lavet lidt om på den denne gang. Så her er den nye version. De er begge ret gode, men denne indeholder mere krydderi og smag. Hvis jeg selv skal sige det.

Kammerjunkere laves af en dej, som formes skæres i skiver og bages. Kammerjunkere har deres navn efter den adelige titel Kammerjunker. Selve titlen er ikke helt så velanset som Kammerherre og på samme måde ansås småkagen kammerjunker ikke som værende en rigtig småkage, deraf navnet.

Kammerjunkere er en lille sød tvebak, som typisk spises på koldskål om sommeren. Begge dele er danske specialiteter.

Dog er hverken kammerjunkere eller koldskål særlig vegansk, med mindre man selv laver det. Derfor har jeg delt denne opskrift på glutenfrie og veganske kammerjunkere. Som er perfekte ovenpå en af disse veganske koldskålsvarianter: hyldeblomstkoldskål, citronkoldskål, jordbærkoldskål eller denne lækre og nemme koldskål.

Opskriften giver ca. 40 kammerjunkere.

Ingredienser:
6 spsk. vand
2 spsk. HUSK
2 tsk. bagepulver
70 g plantemargarine eller olie
20 g sukker
Ca. 2 tsk. vaniljesukker
1 spsk. kardemomme
70 g rismælk eller anden plantemælk
50 g kartoffelmel
180 g rismel eller anden glutenfri mel*
Evt. revet citronskal

*Bruger du havremel, så brug lidt mindre, da havremelen suger rigtig meget af væsken.

Fremgangsmåde:
I en røreskål (meget gerne køkkenmaskine) kommes vand og HUSK. Lad det trække i et par minutter.
Tilsæt bagepulver, blødt plantemargarine, sukker, vaniljesukker, kardemomme, rismælk og kartoffelmel. Rør rigtig godt rundt. Tilsæt lidt efter lidt den glutenfrie mel og evt. citronskal.

Ælt godt i et par minutter.

På en bagepapirbeklædt bageplade formes kammerjunkerne. Tril små boller med en diameter som en femmer. Bollerne skal være et par cm høje. Lad dem stå og hvile i 10 minutter, imens ovnen varmes godt op.

Kom bagepladen i ovnen i 15 minutter ved 200 grader, varmluft.

Tag bagepladen ud – men sluk IKKE for ovnen.

Lad kammerjunke-bollerne køle lidt af, før de deles over på langs. De halverede kammerjunker ligges med den afskåret side op af, og kommes i ovnen igen. Nu skal temperaturen være på 150 grader, varmluft.

Bag dem med ovndøren åben i ca. 15 minutter.

Luk ovndøren og bag i yderligere 5-10 minutter.

Lad dem køle helt af, og kommes på glas.
De bliver bedre af at stå et par dage uden låg. Og efter et par dage sættes låg på.

Serveringsforslag:


– Severes sammen med hyldeblomstkoldskål
– Severes sammen med citronkoldskål.
– Severes sammen med jordbærkoldskål
– Serveres sammen med denne nemme koldskål

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Brunch-boller

Jeg lavede i går disse super lækre brunch-boller. Bollerne er fyldt med kerner og er supersunde. Jeg har eksperimenterede lidt med forskellige typer mel, og denne gang brugt blandt andet Tapioka stivelse.

Tapioka stivelse udvindes fra maniok-planten (kassava). Planten stammer fra oprindeligt fra Brasilien og Sydamerika, hvor den første gang blev avlet for ca. 10.000 år siden.

Maniok er en ca. 2 m høj busk, hvor bladene er spredte og håndnervede; blomsterne, som sidder i åbne stande, er matviolette udvendig og brungule indvendig, men absolut ikke prangen­de. De er særkønnede med hanblom­ster og hunblomster på samme plante.

Det meste af rodknoldenes mælkesaft fjernes, de skæres i skiver og tørres, hvorefter de males til mel, der dels bruges til gryn med handelsnavnet tapioka, dels til stivelse, der bl.a. går under navnene kassava og arrowroot og er et surrogat for den ægte arrowroot.

Opskriften giver ca. 10 boller.

Ingredienser:

Hørfrø-æg:
3 spsk. hørfrø
1 dl vand, kogende

Bolledej:
Hørfrøæg
50 g græskarkerner (ca. 1 dl)
50 g valnødder (ca. 1 dl)
50 g sesamfrø (ca. 1 dl)
100 g plantemargarine
2 dl vand
25 g tapioka stivelse*
1 spsk. HUSK
140 g rismel**
70 g havremel***
1 /2 tsk. salt
2 spsk. sirup eller sukker

* Tapioka stivelse kan købes hos de fleste asiatiske købmænd.
** Jeg har brugt rismel, men du kan sagtens bruge en anden slags mel (en fin meltype)
*** Jeg har brugt havremel, men du kan sagtens bruge en anden slags mel (en grov meltype)


Fremgangsmåde:

Først laves hørfrøægget. I en skål kommes hørfrø (evt. knust en smule i en morter) og kogende vand. Lad det stå at trække i ca. 4-5 minutter. Du kan sigte hørfrøene fra, eller hælde hele massen i bolledejen. Jeg har valgt at hælde det hele i, således at jeg får ekstra kerner i bolledejen.

Hørfrøægget blandes med hakkede græskarkerner, valnødder og sesamfrø. Tilsæt HUSK, bland det rundt og lad det trække i et par minutter. Imens smeltes plantemargarinen.

Hæld plantemargarine, vand, tapioka stivelse, salt, sirup og halvdelen af rismelet i og bland rigtig godt. (Jeg bruger en røremaskine, da jeg synes den ælter bedst. Du kan også bruge f.eks. en elmikser med dejkrog.)

Lidt efter lidt tilsættes resten af melet.

Ælt i ca. 10 minutters tid.

Tænd for ovnen på 180 grader, varmluft.
Stil dejen væk og lad den hvile i ca. 30 minutter, imens ovnen varmes godt op.

Form bollerne og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag bollerne i ca. 20-25 min, alt efter størrelsen på dine boller.

Lad bollerne køle helt af inden servering.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med.

Pesto-horn

Ingredienser:

Bolledej:
1 pk gær
2,5 dl vand, lunkent
1 tsk salt
50 g majsmel
250 g rismel*
3 spsk. olie
Evt. 2 spsk husk **
Evt. 2 spsk chiafrø **
Evt. 1 tsk sukker, sukrin **

* Du kan også sagtens bruge en anden type mel, f.eks. havremel eller boghvedemel.
** Kan undlades, men jeg brugte alle tre ingredienser i min dej.

Pesto:
Du kan sagtens bruge købepesto hvis du ikke har tid til at lave din egen.
Ellers er denne opskrift lækker.

1 dl soltørrede tomater
1/2 fed hvidløg
1 ds tomatpuré (den lille)
Salt
Peber
1 tsk. citronsaft
Evt. 10 mandler, finthakkede

Fremgangsmåde:

Bolledej:
Halvdelen af det lunkne vand kommes i en røreskål og gæren opløses heri.
Rør salt, husk, chiafrø og sukrin i. Lad det stå og hvile i ca 5 min.
Kom halvdelen af melet, resten af vandet og olien i.
Rør godt rundt, imens resten af melet tilsættes lidt efter lidt.
Ælt dejen godt, og lad den hæve i ca. 30 minutter.

Pesto:
I en minihakker / foodprocessor kommes alle ingredienserne. Blend godt, og smag til med krydderier og evt. citronsaft.

Rulning:
Rul dejen ud på et mel-drysset bord, så det danner en stor rund “pizzalign” form.
Dej dejen i 8 slices. (Se billede) Fordel en tsk. pesto på hver slice.
Rul nu fra den store ende og mod spidsen. (ligesom du plejer med pølsehorn)

Lad dem efterhæve i ca. 20 minutter.
Bages ved ca. 180 grader varmluft, i 15-20 minutter..
(Hold øje med den, da der er stor forskel på ovn, og alt efter hvilken type mel du bruger)

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Veganske gulerodsboller

Her er opskriften på fantastiske gulerodsboller. Bollerne er super sunde, og indeholder vigtige vitaminer.

Gulerod er en meget udbredt grøntsagsafgrøde i det meste af verden. Oprindelig var gulerødderne lillafarvede, hvide og grønne, da man startede med at forædle guleroden i Centralasien. De orangefarvede sorter blev først almindelige i løbet af det 19. århundrede.

Gulerodens orange farve skyldes det store indhold af stoffet betacaroten, der i kroppen omdannes til A-vitamin. Derudover indeholder de blandt andet K-, C- og E-vitaminer samt Kalium, Calcium og magnesium.

Opskriften giver ca. 10 boller.

Ingredienser:

1 pk. gær
3,5 dl lunkent vand
2 tsk. salt
2 spsk. HUSK / loppefrøskaller
1 dl broccolisaft*
50 g gulerod, rå og revet
400-450 g urtekram universal mel**
Evt. 1 dl solsikkekerner

* Kan også erstattes af f.eks. gulerodssaft eller anden grøntsagsjuice.
**Anden glutenfri mel kan også bruges. F.eks. havremel, boghvede eller majsmel.

Pensling:
1 spsk. planteyoghurt og 2 spsk. vand
eller 2 spsk. plantemælk.

Fremgangsmåde:
I en skål med lunkent vand opløses gæren. Tilsæt HUSK og lad det stå i et par minutter.
Tilsæt nu de øvrige ingredienser og gør godt rundt.
Lad dejen hæve i ca. 30-40 min.

Form bollerne, og lad dem efterhæve i yderligere 15 min.
Pensl med planteyoghurt eller -mælk.
Bages i ovnen i ca. 30-40 min ved 180 grader varmluft.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Glutenfrie og veganske hveder

Hveder, Store Bededag og gamle traditioner… Hvorfor er det egentlig, at vi spiser de varme hveder?
Det er en gammel tradition, som stammer tilbage fra 1800-tallet. Vi spiser hvederne, fordi Store Bededag er en helligdag, så bagerne holdt også fri på dagen dengang. Det betød, at de bagte tvebakker aftenen før, som folk kunne varme og spise på selve dagen. I København findes der desuden en anden skik i forbindelse med store bededag. Den går ud på at gå en tur på byens volde om aftenen på store bededag. Det siges, at traditionen stammer fra en gang i 1700-tallet, hvor det bedre borgerskab gik udenfor for at nyde foråret og det flotte klokkespil fra Frue Kirke. Men i dagens anledning nøjes jeg bare med hvederne.

Traditionen tro, skal jeg spise hveder her til aften, og jeg kan nyde dem da de både er veganske og glutenfrie.
Hvad med jer, skal I spise varme hveder? (Pssst.. De er lige så gode på andre dage!)
Jep, traditionen tro skal vi altså spise varme hveder her til aften.
Opskriften giver ca. 8-10 hveder.

Ingredienser:
1 pk gær
2 spsk. HUSK
3,5 dl soya- eller mandelmælk + lidt ekstra til pensling
2 dl alpro yoghurt
1,5 spsk. kardemomme
4 spsk. sirup / 5 spsk. sukker
1 spsk. vaniljesukker
100 g plantemargarine, naturli’ eller ama
270 g havremel
130 g rismel

Fremgangsmåde:
I en røreskål kommes gær, husk og lunken plantemælk. Rør rigtig godt, indtil gæren er opløst.
Rør kardemomme, sirup, vaniljesukker og havremelet i.
Tilsæt yoghurt og rismelet, lidt efter lidt. Ælt godt.

Form bollerne, og lad dem hæve i ca. 30-35 minutter.
Pensl med plantemælk, og bages ved 180 grader, varmluft i ca. 20 minutter. (Herefter kan du tage dem ud og smøre lidt plantemargarine på og sætte dem tilbage eller bare lade dem være i ovnen og…) Bag yderligere i 5-8 minutters tid.

Lad dem køle helt, ellers kan de være svære at skære over.
Serveres gerne med naturli’ plantesmør.

Kan fryses 😉

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Glutenfrit fletbrød

Glutenfri bagning kan til tider være noget af en udfordring. Jeg har forsøgt mig med en masse forskellige variationer af brød og boller, og er ofte blevet meget skuffede. Glutenfrit brød kan ofte være meget kompakt og virkelig tørt. Det har jeg valgt at udfordre, og efter utallige opskrifter er jeg kommet frem til denne.
Dette fletbrød (kan også laves som boller), er virkelig fantastisk og lækkert.
Det er luftigt indeni, og det er virkelig noget af det jeg savner ved normalt glutenfrit brød.
Så savner du et glutenfrit brød som dejlig krydderet og har en lækker konsistens, så prøv endelig opskriften og giv feedback.
Opskriften givet et stort fletbrød, eller ca. 10 boller.

Ingredienser:
1 ds kikærter (kun kikærtevandet, ca. 160 g)
2 tsk eddike
2,5 dl vand
1 pk gær
2 spsk sukker
1 tsk salt
2 spsk HUSK, loppefrøsskaller
Ca. 400 g havremel

Tilbehør: 
Olie
Salt
Peber
Evt. Oregano
Evt. Chiliflager
Evt. Five star krydderi
Eller andre krydderier

Fremgangsmåde:
Denne opskrift kræver en røremaskine, eller elmixer.
I en røreskål piskes kikærtevandet i ca. 5-7 minutter indtil det er pisket til en fast “flødeskumsmasse”.
Imens der piskes tilsættes eddiken i en tynd stråle, og piskes videre i ½ min.
I en lille skål røres gæren ud i vandet. Når det er opløst hældes det langsomt i flødeskummassen, imens der stadig piskes.
Tilsæt salt, sukker og HUSK og lidt efter lidt røres havremelet i.

Stil dejen til hævning i ca. 15 minutter.

Del dejen i tre kugler, og rul dem ud til lange pølser.
Flet brødet (se evt. billede).
Tænd ovnen på 180-190 grader, varmluft.
En bradepande pensles med lidt olie, og det flettede brød kommes oveni.
Lad det hæve i yderligere 15 minutter.
Pensl brødet med lidt olie og drys med ønskede krydderier.

Bag brødet i ca. 30 minutter, alt efter ovn. Det skal have en fast bagt overflade.
Brødet kan godt virke lidt “ubagt” indeni, når det tages ud af ovnen, men når det bliver koldt bliver det fast.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Glutenfri avocado-brownie

Avocadoen er både fed og rig på kalorier, men bør ikke afholde dig fra at bruge frugten. Tværtimod, for fedtet er godt for hjertet, og det grønne kød er rigt på kostfibre og vitaminer. Din krop har brug for nogle fedstoffer. Det umættede fedt i en avocado er sundt for dig, og frugten har vist sig at nedbringe kolesteroltallet.
Avocado indeholder farvestoffet carotenoid, der har en række gode egenskaber for din hud. Avocado indeholder også zeaxanthin, der forsinker ældningsprocessen og er specielt godt for dit syn. Disse to stoffer virker desuden som et filter, der beskytter huden mod uv stråling.

Denne gang har jeg lavet en avocado-brownie, som du kan spise med god samvittighed. Den er rig på sunde fedtsyrer, kalium og masser af A-, B-, C- og E-vitaminer. Opskriften giver en brownie svarende til ca. 8-9 stykker kage.

Ingredienser:
1 moden avocado
½ dl kokosolie, smeltet*
3 dl mel, f.eks. havremel**
1 dl kakaopulver
½ dl sukker***
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 dl kokosmælk (Kun det hvide del****)* Eller plantemargarine, som godt bare kan være blødt.
** Jeg brugte havremel, men boghvedemel, rismel eller anden meltype kan også bruges.
*** Du kan også bruge sukrin, kokossukker eller sirup.
**** Når en kokosmælk står koldt, f.eks. i køleskabet, deles kokosvandet og selve “kokoskødet” sig. Øverst er det hvide kokosmælk/kokoskød og nederst kokosvandet. Det er den hvide del du skal bruge.
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader, varmluft.
Mos avocadoen med en gaffel og kom avocadokødet i en røreskål.
Med en håndmikser / røremaskine røres avocado, sukker, kakaopulver, kokosolie, bagepulver og salt sammen.
Tilsæt kokosmælken (den hvide del), og melet lidt efter lidt.
Rør dejen godt sammen.
I en smurt bageform (eller bagepapirbeklædt) kommes dejen.
I den opvarmede ovn bages kagen i ca. 30-40 min.

Når kagen tages ud, vil den være meget blød pga. kokosolien er flydende.
Derfor skal den køles af, meget gerne i køleskabet så den bliver fast.
Det kan jeg personligt bedst selv lide.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Vegansk og glutenfri TWIX!

Twix er en chokoladebar. Den består af en let sprød kage i midten toppet med karamel og overtrukket med chokolade. Den første Twix-bar blev produceret i England i 1967 og blev senere introduceret i USA i 1979.
I det meste af Europa, samt Australien blev den markedsført under navnet Raider, men skiftede i 1991 (2000 for Danmark, Finland og Norge) navn til Twix for at matche den internationale branding.
Navnet “Twix” er et spil på det engelske twigs, der betyder grene eller kviste.
Jeg har lavet en twixkage – i to forskellige versioner. Begge smager dejligt!
Prøv dem 😉

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

Almindelig twix:
I en røreskål kommes plantemargarine, sirup, salt og lidt efter lidt melet. Rør massen godt rundt imens. Gerne på en røremaskine.
Stil den i køleskabet og lad den køle i ca. 30-60 min.

Fordel den kolde dej i en smurt form, prik huller i dejen med en gaffel. (Har du tærtekugler så fordel dem ovenpå dejen, ellers kan tørrede bønner også bruges, og gøre at dejen bliver sprød. Du kan også bage uden bønner / tærtekugler. )

Bages i ca. 18-20 minutter ved 180 grader, varmluft. Skal være gyldenbrun.

Twix med banan:
Samme måde som ovenstående, bare tilsæt moset banan før melet.
Stilles også på køl, i ca. 30-60 min.

Fordel den kolde dej i en smurt form, prik huller i dejen med en gaffel. (Har du tærtekugler så fordel dem ovenpå dejen, ellers kan tørrede bønner også bruges, og gøre at dejen bliver sprød. Du kan også bage uden bønner / tærtekugler. )

Bages i ca. 18-20 minutter ved 180 grader, varmluft. Skal være gyldenbrun.

Imens dejen bages, begynd da på karamellen.

Karamel:
I en gryde kommes alle ingredienserne. Tænd for medium blus. Lad det koge op, imens du rører rundt med jævne mellemrum. Det skal småkoge i ca. 35-40 minutter. Så HUSK at rør rundt, så det ikke brænder på eller koger over.
Efter et stykke tid begynder det at tykne og på et tidspunkt er det rigtig “flødekaramel”.
Det er der vi skal hen (se videoklip). Sluk for komfuret, og lad det køle lidt i ca. 5-10 min.

Når bunden er bagt og afkølet fordeles den let afkølede karamellen ovenpå.

Stil kagen på køl, gerne i 1-2 timer, så karamellen bliver helt fast.
Når den er fast fordeles smeltet chokolade ovenpå, og stilles på køl igen. Chokoladen skal være helt stiv.

Skæres ud i passende stykker.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!