Vegansk jul: Den perfekte brune sovs

Brun sovs – og ja, du læste rigtigt SOVS, ikke sauce – er en nødvendighed når julemiddagen serveres. Denne glutenfrie og veganske, men alligevel klassiske brune sovs laves som en opbagning, og smagen kan afhænge af ingredienserne. Jeg har givet denne udgave et julet twist ved at tilsætte ribs gelé, men du istedet bruge appelsinmarmelade eller en sjat rødvin til at smage den til med.

Opskriften giver sovs til ca. 4 personer.

Ingredienser:
2 spsk. plantesmør*
2 spsk. mel**
4 dl vand, kogende
1 bouillonterning***
1 dl fløde****
1-2 spsk. ribs gelé
1-2 tsk. kulør
Salt
Peber

  • Note:
    * F.eks. Fri margarine eller Naturli’ plantesmør.
    ** Jeg brugte glutenfri havremel
    *** Grøntsagsbouillonterning eller 1 spsk. herbamare bouillon pulver.
    **** Jeg brugte Alpro madlavningsfløde.

    Fremgangsmåde:
    I en gryde smeltes smør og lidt efter lidt røres melet i.
    Det er vigtigt at melen har opsuget smøren.
    Opløs boullionterningen i det kogende vand.
    Tilsæt lidt af vandet, imens der røres godt. Gentag indtil alt vandet og fløden er rørt i.
    Sovsen begynder at tykne langsomt, og når den rette konsistens er opnået tilsættes ribs gelé, kulør og salt og peber. Rør godt og grundigt en sidste gang, og saucen er nu klar til servering.

    Serveringsforslag:
    Serveres gerne sammen med delikate frikadeller, hjemmelavet rødkål, råsyltede rødløg, kogte kartofler, brunede kartofler , rå rødkålssalat, og æbler med gelé.

    Velbekomme – og glædelig jul!

  • 2 thoughts on “Vegansk jul: Den perfekte brune sovs”

    Leave a Reply

    Your email address will not be published. Required fields are marked *