Quinoa-bøffer

Quinoa er botanisk set hverken et korn eller et græs. Det tilhører derimod salturtfamilien som også omfatter spinat, rødbede og sukkeroe. Det videnskablige navn for Quinoa er Chenopodium quinoa.
Det er et forholdsvist nyt “korn” I Danmark og oplever stigende opmærksomhed herhjemme. Det er på trods af det har været dyrket i over 5000 år i Andesbjergene, hvor inkaerne kaldte det for moderkornet på grund af dets hellige status blandt folket. I dag kaldes quinoa populært for fremtidens superkorn.
Jeg spiser meget quinoa i min hverdag. Tit som erstatning til ris, pasta, eller i salater.
Jeg har her til aften lavet de lækreste burgerbøffer med quinoa i. De er fantastiske, og mætter virkelig meget. Opskriften findes nedenfor.

Ingredienser:
1 ds. røde kidneybønner*
6 dl quinoa**
1 dl havregryn, glutenfri
1 tsk. salt
2 spsk. hvidløgspulver
2 spsk. røget paprika
3 spsk. rød tomat pesto***
3 spsk. ketchup
4 dl rasp
1 tsk. gurkemeje, stødt

Kokosolie til stegning

* Ellers kan sorte bønner også bruges.
** Jeg brugte 2 dl rød quinoa og 4 dl lys quinoa. Du kan også bruge bare én type.
*** Jeg brugte Gestus Pesto Rosso fra Kiwi, som er vegansk.

Fremgangsmåde:
Kog quinoaen i ca. 15 minutter.
I en foodprocessor blendes alle ingredienserne.
Smag til med salt og peber.
Form bøfferne og stil på køl i ca. 20 minutter.
Varm nu en pande op med kokosolie og steg bøfferne i ca. 5 minutter på hver side (vend dog under vejs).

Serveringstips:
Serveres som bøf, eller f.eks. som burger.
Se min opskrift på lækre rabarber proteinboller, burgerboller eller spinat stenalderboller. De smager himmelsk sammen med disse og en masse lækkert fyld.
Jeg lavede i dag, burger hvor jeg brugte disse bøffer og følgende fyld:
Ketchup, mayonnaise, blandet salat, revet gulerod, avocado, cherrytomater og aspargesstrimler.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

 

 

3 thoughts on “Quinoa-bøffer”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *